Salgs- og leveringsbetingelser

Hvis ikke andet er skriftligt aftalt mellem Time People og Kunden, er nærværende Salgs- og leveringsbetingelser gældende.

Supplerende leveringsbetingelser vedr. Fliserens og algebehandling kan læse her.
Supplerende leveringsbetinge vedr. Rens af tagrender og nedløbsbrønde kan læses her!

Nedenstående Salgs- og leveringsbetingelser er gældende fra 1. januar 2022.

Leverandør:
Time People ApS
Karetmagertoften 5
DK-8270 Højbjerg
CVR. Nr. 36710837

Kunden:
Den person eller virksomhed der indgår aftale om opgaveløsning med Time People ApS.

Til sammen kaldet Parterne.

1. Generelle betingelser

1.1. Med mindre andet er aftalt skriftligt forud for Time Peoples påbegyndelse af den aftalte opgave(r), finder disse Salgs- og leveringsbetingelser anvendelse for alle ydelser og opgaver, herunder akutte, planlagte og ekstraarbejde, som Time People leverer til Kunden.

1.2. Time People forbeholder sig retten til at ændre Salgs- og leveringsbetingelserne uden forudgående varsel. Det er de Salgs- og leveringsbetingelser, som til enhver tid måtte være tilgængelige på www.timepeople.dk, der er gældende mellem Parterne.

1.3: Inden indgåelse af aftale om opgaveløsning tilsender, såfremt det er muligt, Time People Kunden en beskrivelse af den opgave som kunden har bestilt Time People til at udfører. Af beskrivelsen vil det fremgå, hvilke priser der er aftalt, samt hvor mange mand der skal benyttes for at opgaven kan løses indenfor kundens ønskede deadline.

1.4: Ved skiftlige og/eller mundtlige tilbud, nævnes alle priser eksl. moms. Moms tillægges oplyste priser på kundens fakturaer.

2. Priser

2.1 Der kan være akutte tilfælde/opgaver og andre omstændigheder, hvor Time People ikke kan nå at tilsende Kunden en skriftlig opgavebeskrivelse, tilbud, estimat eller timepris, inden opgaveløsningen bestilles og påbegyndes. I sådanne tilfælde faktureres Kunden kr. 450 + moms pr. påbegyndt mandetime (normal arbejdstid). Indkøbte og/eller lejet materialer, materiel, midler m.v. faktureres til indkøbspris + 10 pct. (specificeres på faktura).

2.2. Med mindre andet er aftalt, i form af et skriftligt accepteret estimat eller tilbud eller anden skriftlig aftale, gælder Time Peoples til enhver tid gældende prisliste eller priser nævnt på nærværende side. Bestilt eller påkrævet ekstraarbejde, der ikke er nævnt i et accepteret estimat eller tilbud, faktureres derudover til gældende listepris eller gældende pris i henhold til indgået aftale.

2.2.1 Opgaver der ikke er i tilbud, faktureres minimum 4 timer pr. mand, og efter medgået tid. Ligeledes faktureres maskiner, materialer, midler, kørsel, parkeringsafgifter, dragter, værnemidler m.v., samt tilknyttede underleverandører, med mindre andet er aftalt skriftligt forud for igangsætning.

2.2.2 Med mindre andet er skriftligt aftalt, gælder afgivet tilbud i 14 dage fra afsendelsesdatoen.

2.2.3 Aflysning af bestilte opgaver skal ske senest 12 timer før opstart af opgaven.

2.2.4 Ved forsinket aflysning af opgaver, fakturere Time People kunden, 4 timer + transportudgifter m.v. pr. bestilt og/eller fremmødt medarbejder(e).

2.2.5 Såfremt der er bestilt eller indkøbt varer, materialer, materiel, containere, lift, gravko m.v. til opgaver, som aflyses, faktureres kunden de bestilte ydelser, dette uagtet aflysningstidspunktet.

2.3. Opgaver der omhandler rengøring, desinfektion oprydning m.v. efter forurening, fækalier, blod, påkørsler, dødfundne, selvmord, ulykker med personskade og lignede, faktureres medgået tid, samt et ekstra Smuds tillæg pr. påbegyndt mandetime.

2.3.1 Opgaver hvor der forefindes levende rotter på arbejdsstedet,  faktureres medgået tid, samt et ekstra Skadedyr/risikotillæg pr. påbegyndt mandetime.

2.3.2  Opgaver der skal udføres på ufremkommelige steder som f.eks. skunke og krybekældre, faktureres medgået tid, samt et ekstra Gene tillæg pr. påbegyndt mandetime.

2.4. Overtidstillæg faktureres efter medgået tid, dog minimum 4 timer pr. mand.

2.5. Priser for transport vil altid blive beregnet fra Time Peoples adresse. Ved brug af underleverandører beregnes pris fra dennes skaffested, til dennes listepriser, samt med eventuelle tillæg for bro, færge og lignende.

2.6. For opgaver og ordrer, som Time People udfører helt eller delvist med underleverandører, gælder underleverandørernes til enhver tid gældende prislister, med mindre andet er aftalt.

2.7. Priser kan reguleres en gang årligt i perioden 1. marts – 1. august, og er altid opgivet ekskl. moms.
Maskiner, midler og materialer reguleres iht. nettoprisindekset for indenlands vareforsyning.


3. Betalingsbetingelser

3.1. Med mindre andet er skriftligt aftalt forud for en ordre, er betalingsbetingelserne for virksomheder netto 8 dage, og straks-betaling for private. Såfremt sidste rettidig betalingsdag falder på en helligdag, eller i en weekend, skal betaling effektueres, således at den indgår på Time Peoples konto den sidste hverdag før sidste rettidige betalingsdag.

3.2. Afhængigt af opgavens omfang, skal private kunder indbetale et depositum svarende til minimum kr. 5.000, inden opgaven kan påbegyndes.
Er det aftalte beløb/depositum ikke indestående på Time People’s konto, senest dagen før den aftalte dato for opgavens påbegyndelse, udfører Time People ikke den bestilte opgave/service.

3.2.1 Ved større opgaver for private og virksomheder, kan Time People anmode kunden om løbende forudbetalinger til Time People’s konto.
Når et givent forudbetalt beløb er timemæssigt opbrugt, indsætter kunden igen et forudbetalt beløb på Time People’s konto, hvorefter arbejdet fortsætter.

3.2.2 Ved udførelse af mindre opgaver til beløb under kr. 7.000 inkl. moms, kan Time People efter afsluttet arbejde, anmode Kunden om, at betale det given beløb via Mobilepay, straksoverførelse eller kontant, inden Time People forlader arbejdsstedet. Vælger Kunden at benytte Mobilepay til indbetalingen skal Kunden overfører det givne beløb til CEO Jesper Flindt på tlf. 51928304, samt fremvise dokumentation for indbetaling til den opgaveansvarlige Time People medarbejder. Vælger Kunden at indbetale via straksoverførelse/netbank, fremviser Kunden på stedet, dokumentation for indbetaling til den opgaveansvarlige Time People medarbejder. Vælger Kunden at betale kontant, udfylder den opgaveansvarlige Time People medarbejder, en kvittering for modtagelse af det givne kontantbeløb.
Uanset hvilken betalingsmetode Kunden vælger at benytte, modtager Kunden via e-mail sin faktura for det angivne arbejde/beløb efter indbetalingen.

3.3. Fakturering sker løbende og så vidt muligt senest 21 dage efter, at Time People har afsluttet sagen, og eventuelle underleverandørfaktura tilknyttet sagen er modtaget.

3.4. Time People kan delfakturere på opgaver/sager, hvor Time People vederlag forventes at overstige kr. 5.000,- og/eller leverancen forventes at løbe over mere end 7 kalenderdage.

3.5. Sker betaling ikke rettidigt, tilskriver Time People renter fra forfaldsdagen, svarende til 1,5% pr. påbegyndt måned.

3.6. Ved rykker for betaling, opkræves rykkergebyr i henhold til gældende lovgivning herom, dog minimum kr. 100,- pr. rykkerskrivelse.

3.7. Eventuelle rabatter bortfalder, hvis Kunden udelader rettidig betaling.


4. Time Peoples forpligtelser

4.1. Time People er forpligtet til som minimum at levere de bestilte services/ydelser/opgaver.

4.2. Time People skal altid efter bedste evne værne om Kundens værdier, herunder løsøre, adgangsnøgler, adgangskort mv.

4.3. Time People hæfter ikke for fejl og mangler, der kan tilskrives sædvanlig slitage, brug og lignende.


5. Opsigelse

5.1. Time People kan opsige alle aftaler med en kunde med 14 dages varsel, medmindre andet er aftalt skriftligt.

5.2. Udelader Kunden rettidig betaling, kan Time People opsige alle aftaler med kunde, dette med øjeblikkelig virkning.


6. Kundens forpligtelser

6.1. Kunden skal rettidigt – og løbende – informere Time People om alle forhold, der har betydning for opgavens gennemførelse, herunder arbejdsmiljø, sikkerhed, forsinkelser mv. Eventuelle meromkostninger som følge heraf afholdes af Kunden.

6.2. Kunden skal uden ugrundet ophold rette henvendelse til Time People, såfremt der erfares fejl eller mangler ved den aftalte leverance. Påståede fejl og mangler fra Time People side, skal på behørig vis dokumenteres af Kunden.

7. Tavshedspligt

7.1. Time People medarbejdere og Kunden, og Kundens medarbejdere er både under og efter opgavens udførsel underkastet tavshedspligt med hensyn til hhv. Kundens og Time Peoples arbejdsmetoder og produktion, samt andre fortrolige forhold, som hhv. Time Peoples medarbejdere, Kunden, eller Kundens medarbejdere måtte få kendskab til hos kunden eller om Time People.

8. Force Majeure

8.1 Ved force majeure udgår Time People forpligtigelser i henhold til indgående aftaler. Force majeure foreligger blandt andet i følgende situationer: Direkte eller indirekte følger af en naturkatastrofe, krig, regeringsindgreb, import- eller eksportrestriktioner, strejke og lockout (overenskomstmæssige såvel som overenskomststridige), ildebrand, oversvømmelse, forsyningsmangel og epidemi m.v.

8.2. Såfremt force majeure situationen ikke ophører inden rimelig tid, har hver part ret til at ophæve aftalen med 30 dages skriftligt varsel.

8.3. I tilfælde af force majeure hos Kunden eller Time People, der forhindrer Time People opfyldelse af aftalen, reduceres Time People vederlag med den omkostningsreduktion, som Time People måtte opnå.

8.4. Påberåbelse af force majeure skal ske uden ugrundet ophold til den anden part.

8.5. SKAFOR-garantien i F&P´s vejledning på maksimalt en times responstid og fremmøde på skadested træder ligeledes ud af kraft i de ovenfor nævnte tilfælde.

9. Ansvar og erstatning

9.1. Time People dækker ikke skader, fejl eller mangler, som skyldes eller udspringer af arbejde udført i henhold til instrukser fra Kunden eller dennes rådgiver, herunder, men ikke begrænset til fejlagtige byggetekniske løsninger/tegninger, som efterfølgende udløser krav om udbedring af fejl og mangler mv. imod Time People.

9.1.2. Medmindre det udtrykkeligt er aftalt mellem Kunden og Time People i tilbud eller aftalebrev, at Time People har påtaget sig en rådgivningsforpligtigelse overfor Kunden, hæfter Time People ikke for fejl eller mangler, som kan henføres til råd og anbefalinger fra Time People eller dennes underleverandør, til kunden. Det er Kundens pligt at søge rådgivning hos rette/relevant rådgivningsfirma, hvorfor Time People ikke kan drages til ansvar for anbefalinger, råd eller lignende, såvel skriftlige som mundtlige.

9.1.3. Time People har hverken et helt eller delvist ansvar overfor diverse genstande, værdigenstande m.v. som måtte forefindes på den adresse/lokation, hvor opgaveløsningen finder sted. Det er således kundens ansvar at fjerne eventuelle genstande og værdigenstande fra grunden, bygninger, ejendomme, hus/bolig m.v. inden Time People påbegynder arbejdet. Time People og/eller dennes medarbejdere, leverandører, underleverandører m.v. kan således ikke holdes ansvarlige for eventuelle mistede genstande m.v. lidt hos kunden, ligeledes yder Time People og/eller dennes medarbejdere, underleverandører ikke nogen form for erstatning overfor kunden.

9.2. Driftstab, avancetab eller andet indirekte tab erstattes ikke.

9.3. Time People kan ikke drages til ansvar for arbejde udført af 3. part, med mindre at Time People udtrykkeligt har taget ansvaret herfor i fremsendte tilbud eller skriftlige aftaler forud for igangsætning af det aftalte arbejde/leverance.

9.4. Rottesikring udføres af Time People på Kundens bestilling, ansvar og anvisninger, der gives således aldrig nogen garanti for, at rottesikringen holder rotter væk fra de sikrede lokaler, rum, bygninger m.v. ligesom der ikke gives nogen garanti for, at rotterne finder andre veje ind til de sikrede omgivelser. Der gives ej heller hel eller delvis erstatning for rotternes ødelæggelser, efter indtrængning via rottesikring udført af Time People.


10. Misligholdelse

10.1. Hvis Kunden misligholder indgåede aftaler, samt de til enhver tid gældende Salgs- og leveringsbetingelser, berettiger sådan misligholdelse Time People til uden yderligere varsel at ophøre med/ afbryde igangsatte opgaver, afhenter eventuelt materiel, og sende tilknyttet mandskab hjem for Kundens regning, og i øvrigt ophæve enhver aftale med kunden.

10.2. Time People forbeholder sig retten til at kræve erstatning eller kompensation som følge af ikke planlagt afbrydelse af aftalt arbejde, eksempelvis fakturere for medgået tid og kørsel ved annullering af akut tilkald.


11. Uoverensstemmelser og tvister

11.1. Såfremt Kunden ikke kan vedstå fremsendte faktura, skal Kunden uden ubegrundet ophold straks reklamere skriftligt til Time People.

11.2. En tvist berettiger ikke Kunden til helt eller delvist at tilbageholde betaling, ligesom der ikke må ske en modregning, uden at der er modtaget en kreditnota fra Time People.

11.3. Enhver ordre og aftale, der indgås mellem Time People og Kunden, er underlagt dansk ret, dog på nær dansk ret som henviser til udenlandsk ret. Krav udspringende af denne aftale kan alene anlægges ved Retten i Århus.

Nærværende Salgs- og leveringsbetingelser er sidst opdateret den 11-7-2021.

Bliv ringet op!

Udfyld felterne med dine oplysninger, så ringer vi tilbage til dig.

Dit navn*

Dit telefonnummer*